Forhudsforsnævring (Phimosis)

Forhudsforsnævring er en tilstand, hvor forhudens åbning er for lille til, at den kan trækkes tilbage over penishovedet.

Symptomerne kan variere med alderen. Et af symptomerne kan være, at forhuden blæses op som en ballon under vandladning, da åbningen er snæver. Ved seksuel debut, kan der opstå smerter under samleje, og der kan evt. ses læsioner af forhuden. Svære tilfælde af forhudsforsnævring kan forhindre samleje.

Forhudsforsnævring

Forhudsforsnævring er en tilstand, hvor forhudens åbning er for lille til, at den kan trækkes tilbage

over penishovedet.

Symptomerne kan variere med alderen. Et af symptomerne kan være, at forhuden blæses op som en

ballon under vandladning, da åbningen er snæver. Ved seksuel debut kan der opstå smerter under

samleje, og der kan evt. ses læsioner af forhuden. Svære tilfælde af forhudsforsnævring kan

forhindre samleje.

Paraphimosis er en tilstand, hvor forhuden er trukket tilbage og ikke kan trækkes frem på plads.

Tilstanden kan være meget smertefuld på grund af påvirkning af blodforsyning til penishoved. I så

fald skal der søges akut hjælp.

Behandling af forhudsforsnævring:

Steroid-creme (mest egnet til børn)

Steroid-creme (binyrebark-creme) er receptpligtig og bør kun anvendes efter undersøgelse hos læge.

Behandlingen giver tilfredsstillende resultater hos 2 ud af 3 patienter.

Bivirkninger ses ikke, hvis cremen anvendes efter de givne retningslinjer. Der kan dog forekomme

allergisk reaktion over behandlingen og i sjældne tilfælde betændelse. Hvis der under behandlingen

kommer rødme, varme og svien, skal behandlingen afbrydes og lægen kontaktes.

Steroid-creme hjælper ikke ved arvæv, eller når forhuden er sammenvokset med penishovedet.

Kirurgi

Børn og drenge under 15 år, som ikke responderer på steroid behandling, bør opereres i fuld

bedøvelse. Voksne opereres som regel i lokalbedøvelse. Operationen er et relativt lille rutineindgreb.

Hos kirurgisk klinik Lolland Falster behandler vi kun voksne patienter i lokalbedøvelse, som efter

nærmere aftale kan suppleres med beroligende og smertestillende medicin.

Forberedelse

Du skal ikke være fastende, men undgå større måltider på operationsdagen. Indtag gerne et let

morgenmåltid og drik frit sukkerholdige drikke. Tag din sædvanlige medicin som du plejer. Dog ikke

blodfortyndende medicin. Nødvendig rasering foretages af os.

Bedøvelse

Bedøvelsen foretages ved et stik ved roden af penis, hvor der indsprøjtes lokalbedøvelse.

Lokalbedøvelsen fordeler sig så til forhuden efter ca. 5-10 minutter.2

Viktig information:

  • Behandlingen tager cirka 15 minutter
  • Det gør ikke ondt
  • Du kan selv forlade klinikken efter behandlingen.

Operationen

Forhuden består af to dele – en ydre, det vil sige det, man kan se, og en indre, man ikke kan se.

Reglen er, at man skærer noget af den ydre hud, og klipper den indre del næsten helt af. Man skærer

kun den påvirkede del af forhuden.

Som regel mellem en tredjedel og halvdelen af forhuden. Der kan dog være lægelige grunde til at

fjerne hele forhuden, for eksempel en hudsygdom, der udover at skrumpe huden, også giver hvide

pletter. Her er reglen, at al den angrebne hud skal fjernes. Omskæring af lægelige grunde adskiller

sig således fra den, der foretages af religiøse grunde, hvor hele forhuden fjernes.

Når den påvirkede del af forhuden af fjernet, sys det indre og det ydre sammen med tråde, der

forsvinder af sig selv i løbet af cirka 2 uger.

Efter operationen

Der vil blive lagt bandage rundt om penis for at formindske sivning fra såret. Bandagen kan tages af

nogle timer senere.

I de første 2-4 timer efter operationen mærker man som regel ikke så meget til operationen på

grund af effekten af lokalbedøvelsen. Efter 4 timer vil man mærke lidt smerter svarende til såret, dog

sjældent mere end almindelige smertestillende kan tage. En recept på smertestillende sendes

elektronisk til apoteket.

I den første uges tid vil penis være hævet og blålig. Trådene begynder at forsvinde allerede 10 dage

efter operationen og er helt væk efter ca. 3 uger.

I de første 6-8 uger vil såret se fortykket og uregelmæssigt ud. Efter 3 måneder vil hævelsen aftage,

og såret bliver meget pænere.

Komplikationer

Komplikationer er sjældne. Der kan opstå blødning. Blødningen kan ofte stoppes ved at presse et

rent lommetørklæde fast mod såret i 10-15 minutter. I sjældne tilfælde skal der sættes et enkelt

eller to sting.

Risikoen for infektion bør også nævnes, men optræder ekstremt sjældent.

Vi vil gerne høre fra dig ved:

1.Blødning, som ikke kan stoppes, eller ved større blødning end beskrevet ovenfor.3

2.Feber over 38.5 eller

3.Andre symptomer, som giver mistanke om infektion.

Genoptagelse af arbejde

Arbejdet kan påbegyndes når du føler dig klar. Sygemelding er sjældent nødvendig.

Forsikringsspørgsmål

Vær opmærksom på at der kan gælde særlige forsikringsbetingelser, hvis du rejser som nyopereret.

Planlægger du udlandsrejse er det en god idé forud for afrejse at orientere SOS (telefon: 70 10 50 55

ml. Kl. 9-16.), som varetager Sygesikringens udlandsforpligtigelser.

Kontakt

Er der øvrige spørgsmål, ring da til klinikken på 46150521 eller skriv til vores e-mail kontakt@kirurgiklinikken.dk