Symptomer: En analfissur er en revne eller en skade ved åbningen af endetarmen. Revnen kan være overfladisk, men er ofte dyb og kan strække sig helt ned til lukkemusklen.
I sådanne tilfælde er det ofte ledsaget af stærke smerter forbundet med afføring. Smerterne kan være vedvarende og aftager som regel gradvist indtil næste toiletbesøg. Et andet almindeligt symptom er let frisk blod på toiletpapiret. Kløe og generel ubehag er mindre fremtrædende symptomer. På grund af de smertefulde afføringer opstår der ofte forstoppelse, da personen naturligvis undgår at gå på toilettet.
Der dannes ofte en lille hudflig (sentinel tag) foran sprækken, hvorfor mange fejlagtigt tror, at der er tale om hæmorider.
De fleste bliver kun ramt en gang imellem, men hos nogle opstår der jævnligt nye revner, mens revnen hos andre kan blive kronisk.
Af ukendte årsager opstår der en øget spænding i lukkemusklen. Det er denne spænding (spasme), og ikke selve fissuren, der forårsager smerten, mens den øgede spænding hæmmer helingsprocessen ved at reducere blodgennemstrømningen til fissuren.
Årsag: Analfissurer opstår ofte i forbindelse med episoder med særlig hård afføring, men diarré kan også være en udløsende faktor. Nogle gange kan der dog ikke være nogen forklaring på tilstanden. I sjældne tilfælde er sprækken sekundær til mere alvorlige sygdomme.
Konservativ behandling: Behandling afhænger af årsagen til fissuren, dels for at helbrede fissuren, men også for at forhindre gentagelse. 90 % heler af sig selv med afføringsregulering gennem kost, motion og tilstrækkelig væskeindtagelse, eventuelt ved hjælp af afføringsmidler som HUSK, laktulose eller magnesium.
Den afføringsregulerende behandling kan suppleres med såkaldt kemisk sphincterotomi, hvor der påføres en creme for at få lukkemusklen til at slappe af.